MKD projekt

Vi har nu færdiggjort vores video projekt. Filmen om den hjemsøgte unge pige, kan ses her:

Vi havde lidt udfordringer med brug af greenscreen, så æstetikken er ikke helt i top, men vi er alligevel stolte af vores forsøg på at være filmmagere. 

Vores Explain Everything produktioner ser således ud:

(Explain Everything om Freesound.org)

(Explain Everything om key effects i Adobe Premiere Elements)

Pædagogisk tilrettelagt projekt

Vi har nu fået færdiggjort vores skriftlige produkt, til vores forløb på 5. semester. Det ser sådan ud:

Pædagogisk tilrettelagt projekt

Studerende:

Henriette Brandt - sk13392

Line Soelberg - sk13567

Rikke Petersen - sk13552

Trine Blaase - sk13557

Underviser: Helle Delfs

Vi har valgt at tage udgangspunkt i Trines praktiksted, som er et botilbud for mennesker med sociale problemer (MSP). Borgerne, på stedet, er unge utilpassede mennesker mellem 18 til 25 år. Borgerne kan maksimum være bosiddende på stedet i fem år. Der bor 12 borgere på bostedet. De tilknyttede borgere, kan have diagnoser som eksempelvis borderline og skizofreni.
Pædagogernes funktion, på stedet, spænder fra at være støtte-/kontaktpersoner til at være en hjælpende hånd i borgernes hverdag.

Vi har valgt at gøre brug af Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel som kan ses her:

Modellen er et redskab til at planlægge et undervisningsforløb, som lærere og pædagoger kan benytte. De forskellige punkter hænger sammen, det vil sige man kan ikke ændre på en af dem, uden at det vil påvirke andre punkter i modellen.

Vores hypotese går ud på, at lave et orienteringsløb med de unge borgere. Her vil de blive delt op i mindre grupper af tre personer.

Læringsforudsætninger:
Når der skal laves aktiviteter med mennesker, der har borderline eller skizofreni, skal der tages højde for, at disse kan have svært ved at fastholde koncentrationen i længere tid. Da de får forskelligt medicin, kan det for nogle være svært, at overskue nye impulser/tiltag grundet forskellige bivirkninger. Disse kan eksempelvis bestå af sløvhed og/eller øget sensitivitet (borderlinenetværket.dk) (levemedskizofreni.dk).

Rammefaktorer:
Muligheden for at lave orienteringsløb på stedet er optimal, da bostedet råder over et stort udeareal. Aktiviteten kan laves omkostningsfrit, med midler (papir, snor/tape) som allerede er til rådighed på selve stedet. Borgerne har også mulighed for selv at stille midler til rådighed, da de råder over smartphones/tablets.

Mål:
Vores mål for projektet er, at udvikle og vedligeholde borgernes digitale kompetencer. Da medier fylder meget i det 21. århundrede, i og med at tablets, computere etc. (Jørnø, Christiansen, & Hestbech, s. 159) bliver brugt overalt, fra daginstitutioner, skoler/SFO'er til plejehjem, mener vi det er væsentligt at kunne mestre det, at arbejde med digitale medier.
De unge borgere udvikler desuden deres sociale kompetencer, da de skal, gruppevis, samarbejde med andre individer (Jørnø, Christiansen, & Hestbech, s. 171).

Indhold:
Vi vil lave et orienteringsløb i/omkring bostedets udeareal. Der vil i alt være fem poster. På posterne vil der være forskellige opgaver, som borgerne skal løse i fællesskab. Formålet med aktiviteten er, at borgerne skal gøre brug af digitale medier. Borgerne vil indledningsvis blive sendt af sted fra hovedhuset, hvor de vil blive mødt af den første post, som består af et A4 ark, med en QR kode påprintet, denne skal scanne, for at der herefter vil tilsendes en opgave, til smartphonen, som de skal udføre. Eksempelvis kunne der stå: "Optag en kort film, der giver et billede af hvordan I karakteriserer begrebet "venskab" - max to minutter" på beskeden.
Ved de næste fire poster, vil der være andre lignende opgaver, hvor borgerne enten vil blive bedt om at filme, eller at tage billeder.

Meningen er at de efterfølgende, i grupperne, skal redigere og sammensætte deres forskellige små sekvenser fra løbet, for derefter at lave det til et færdigt produkt. Det færdige produkt skal herefter fremvises for de øvrige grupper, og personalet, på en projektor.

Læreprocessen:
En læreproces omhandler det, at kunne erkende og erfarer noget nyt (Jørnø, Christiansen, & Hestbech, s. 172).
Vi mener at borgerne vil gennemgå en æstetisk læreproces, da de arbejder produkt orienteret, i dette tilfælde med levende billeder (Jørnø, Christiansen, & Hestbech, s. 192).

En æstetisk læreproces er en proces man gennemgår gennem en æstetisk aktivitet, og derfor oftest kommer til udtryk via et andet sprog end det referentielt verbale, hvilket gør denne form for læreproces kompliceret at give en klar beskrivelse af. Den æstetiske læringsmåde kan afbildes ved forskellige karakteristika. Den er sanselig, kropslig og helhedsorienteret (Jørnø, Christiansen, & Hestbech, s. 194). Den opererer med følelser. Den omdanner det ulige og beskadige indtryk til helheder. Den skabes i et samspil mellem individer og kulturformer (Jørnø, Christiansen, & Hestbech, s. 168).

I de æstetiske processer spiller engagementet og lysten til at eksperimentere en betydende rolle. Det forklarede, objektive og rationelle vil i nogle sammenhænge afvige til fordel for det subjektive og ikke-rationelle, hvilket på et kognitivt plan betyder, at der udvikles andre typer af tænkning. I forhold til vores forløb, mener vi at denne type af læreproces er ret væsentlig, da det omhandler det at udtrykke sig via levende billeder.
Det fælles tredje spiller også en rolle i processen, da de unge borgere samles om en fælles opgave/aktivitet som netop er deres fælles tredje.

Vurdering:
Efter aktiviteten, med borgerne, vil der i fællesskab med de ansatte og borgere blive evalueret på forløbet. Vi vil spørge ind til hvad de kunne lide ved dette og hvad der kunne gøres anderledes. Eventuelt høre om borgerne har idéer til nye poster, til en anden gang der arbejdes med orienteringsløb.

Man kunne eventuelt, under et andet forløb, bytte om på rollerne, så det er de unge borgere der skal finde på poster/opgaverne som de ansatte skal udføre - de unge vil få et ansvar. Dette vil udvikle de unges selvstændighed, og gøre dem lidt mere parat til at flytte for sig selv.

Referenceliste

borderlinenetværket.dk. (u.d.). Hentede december 2015 fra Borderlinenetværket: http://www.borderlinenetvaerket.dk/hvad-er-borderline/

Jørnø, R. L., Christiansen, R. B., & Hestbech, A. M. Medier og digital kultur. København: Systime Profession.

levemedskizofreni.dk. (u.d.). Hentede december 2015 fra Levemedskizofreni: http://www.levemedskizofreni.dk/patienter/om-skizofreni?gclid=Cj0KEQiA-ZSzBRDp3ITHm5KO_JYBEiQA1JjHHIjhmq-XLf7RNqPVznJiS3WBKfyeuM9onXleAY6912saAkrl8P8HAQ

Linjefagsspecialisering

Vi er nu nået så langt, i vores produktion, at vi har lavet både karakterboards, på vores hovedpersoner, og storyboards, over det forskellige scerner i filmen.

Karakterboard

Nu mangler vi bare at redigere vores optagelser, sætte dem samme og tilsætte lydeffekter, så er vi klar til at fremlægge. 
Vores film omhandler en pige, der efter at have spillet "ånden i glasset" med nogle veninder, bliver hjemsøgt af ånden Zozo.
Her er vores story boards til vores gyserfilm:

1

2

3

Vi vil i den følgende uge arbejde på redigeringen af filmen.

Premiere Elements

Vi har arbejdet med programmet "Adobe Premiere Elements", hvor det her er muligt at arbejde med videoproduktioner. 
I gruppen er vi startet på at lave en trailer til "Bamse og Kylling". Denne produktion vil blive oploadet, når det endelige resultat er færdiggjort.

Programmering

Vi har i dag arbejdet med programmering.
Programmering er en væsentlig faktor for at forstå hvordan de enkelte apps/programmer hænger sammen og fungerer.
Børn, der endnu ikke er fyldt et år, kan betjene diverse medier (tablets, iPads, telefoner, computere osv.), og ved at have en viden om hvordan programmering fungerer, kan man her få indsigt i hvad formålet med den enkelte App egentligt er.

Vi har arbejdet med App'en "ScratchJr", som er en programmeringsapp til småbørn. I denne App, kan man, ved hjælp af App'ens funktioner, selv programmere en App, eller spil. App'en er let tilgængelig, da programmeringskoderne er illustreret ved hjælp af ikoner.

App'ens opsætning med ikoner

Vores færdige produkt endte med at have tre verdener, hvorpå det gik ud på at finde en skat.

Den blå figur igangsætter krappen, når disse støder ind i hinanden.

Karppen skal her finde skatten i form af en stjerne

Når krappen berører stjernen, aktiveres den sidste "verden", hvor der her bliver fejret en sejr

Efterfølgende blev vi bedt om at arbejde med hjemmesiden www.scratch.mit.edu, hvor der her er flere funktioner at arbejde med.

Vores produkt kan ses her.

Vi havde problemer med at lave et scoreboard samt en funktion, der gjorde at spillet endte,  når de faldende genstande ramte de styrende figurer. Vi har lavet spillet således, at det kan spilles af to på samme tid. Den ene figur styres til højre med tasten "d", til venstre med tasten "a" og skyder med tasten "w". Det samme gør sig gældende for den anden figur, her er det dog piletasterne, der styrer højre og venstre retning og piltasten op, der affyrer.