tirsdag den 10. november 2015

MKD 5. semester del 2

Arbejde med levende billeder - fortsat

Opgave to bestod i at finde en hovedkarakter og en hovedmodstander, samt at udfylde karakterboard på disse. Derudover blev vi stillet til opgave at sammensætte en fortælling, der kort skitserer en hændelse, hvor disse to karakterer begge er inkluderet:

"Silas havde ikke regnet med at finde robotten så hurtigt. Han sad bag en gammel bil og kiggede over kølerhjelmen med sin kikkert - jeps det var helt sikkert den robot, han ledte efter. Længe sad han og studerede hvad robotten lavede; den gravede igennem ledninger og reservedele og bippede, hver gang den fandt noget den kunne bruge. Silas anstrengte sig for, at forsøge, at få øje på den forbandede sluk knap, han vidste der måtte være. Han havde læst opslagsværker og byggeinstruktioner, tykke bøger og flyers for at regne ud hvor den sad, og ifølge alt det han havde læst, vidste han at U2 modellen burde have en sluk knap under sin brystplade. Hvorfor kunne det ikke bare ha været en anden model? Helst en af dem der havde en stor rød knap på ryggen, så man bare kunne snige sig op og trykke på den...
Silas lagde forsigtigt sin kikkert ned i sin taske igen og rullede sine spinkle skuldre til de sagde knæk. Han havde siddet her alt for længe. Han var slet ikke sikker på han kunne slukke for den her U2 model uden hjælp, men nu havde han jo sagt at han kunne – de andre børn havde været sikker på at hvis nogen kunne gøre det var det ham. Men han var slet ikke så sikker, en U2 var jo ligesom den sværeste model, bortset fra de der satans F5."

Det videre arbejde indebærer nu, at vi, i gruppen, skal:
  • Have taget 3-4 billeder af hver karakter
  • Finde/lave et lyd digt
For derefter at sammensætte lyd og billeder til et færdigt produkt. Dette vil vi arbejde videre med, i gruppen, til næste gangs undervisning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar