mandag den 30. marts 2015

Medie projekt - Interview

Fredag d. 27. marts 2015, mødte vi som aftalt op i børnehaven kl. 10.30. På daværende tidspunkt var børnene på legepladsen, og pædagogerne til møde.
Vi blev, lidt efter vores ankomst, mødt af en pædagog, Tine. Tine førte os ind i et pulterkammer, da alle institutionens andre lokaler var optagede. Her fik vi snakket med Tine, om institutionens mediekultur, hvortil  det kunne fortælles at denne var ikke ret stor - hvilket vi allerede var bevidste om.
Tine forklarede om børnehavens brug af "Børnelynet", som er en kommunikations-kilde mellem institution og forældre - her indsætter institutionens ansatte billeder af børnene samt dagens aktiviteter.

Udover "Børnelynet" brugte børnene kun medier i form af iPad. Denne bruges til at finde, i selskab med børnene, informationer om diverse dyr, kulturer - da institutionen også er international og denne erstatter da også institutionens kamera.

onsdag den 25. marts 2015

Medie projekt - "Den didaktiske relationsmodel"

Vi er så småt gået igang med vores didaktiske relationsmodel, af Hiim og Hippe.
Der vil blive skrevet de sidste detaljer, når vi har fået et større indblik i institutionen og dets mediekulter.

Den didaktiske relationsmodel

Foruden de seks punkter, har vi desuden tilføjet punktet "tegn". Under tegn, skal her placeres de "tegn" vi forventer, at børnene vil forevise såfremt de får udbytte fra processen.


Indhold og målsætning
Projektet består af en audiowalk, hvor børnene vil filme deres mest betydningsfulde steder, og samtidig begrunde valget af netop dette sted. Dette vil foregå ud fra børnenes synsvinkel.
Vi forestiller os, at børnene vil bruge en iPad til at udfærdige denne aktivitet.
Målet med dette projekt er, at få den pågældende institution til at bruge medier oftere i deres hverdag, da dette ikke er en aktivitet institutionen bruger ret ofte, og derfor ingen erfaring med medieleg har.

Læringsforudsætninger
Projektet vil blive udarbejdet i en børnehavegruppe, med aldersgruppen omkring 4-5 år. I denne aldersgruppe finder barnet leg interessant, og ser op til andre personer. Derfor er det vigtigt at gøre læringen til leg, for at fange barnets opmærksomhed, og vedligeholde dets interesse. Barnet skal have lov til at tage ansvar, i form af forskellige aktiviteter. Dette vil udvikle barnet til at få mere selvtillid, og vil derfor få det lettere ved at færdiggøre et projekt.
Hvis barnet får lov til at tage nogle beslutninger og får mere ansvar i forskellige situationer, da vil barnet udvikle selvtillid. Dette vil højst sandsynligt føre til, at barnet også tager initiativer fremadrettet - hvorimod hvis selvtilliden ikke er tilstede, vil barnet ikke tage egne initiativer, men derimod overlade beslutningerne til andre, i frygt om at man selv gør noget forkert.

Rammefaktorer
Børnehuset Drivhuset har de fornødne forhold til udfærdigelsen af projektet. Det er en rummelig institutionen, med et stort, afskærmet udendørsareal, der gør at børnene frit kan løbe udendørs for at lege. Derudover er institutionen bygget i ét plan, så der er ingen trapper, hvilket er godt for den tilhørende vuggestue.
Da Børnehuset Drivhuset er lokaliseret i en tidligere asyllejr, betyder dette at institutionen er bygget i én lang gang, hvor vuggestuen er placeret i den ene ende, og børnehaven i den anden.

Læreprocesser
Det fælles tredje; relationen mellem barn - barn og barn- voksen.
Ved at børnene fortæller om deres favoritsteder i institutionen, kan de ansatte forbedre omgivelserne for denne, eller at have et ståsted for en relations dannelse til barnet.

En læreproces omhandler det, at kunne erkende og erfarer noget nyt.
En æstetisk læreproces er en proces man gennemgår gennem en æstetisk aktivitet, og derfor oftest kommer til udtryk via et andet sprog end det referentielt verbale, hvilket gør denne form for læresproces kompliceret at give en klar beskrivelse af. Den æstetiske læringsmåde kan afbildes ved forskellige karakteristika. Den er sanselig, kropslig og helhedsorienteret. Den opererer med følelser. Den omdanner det ulige og beskadige indtryk til helheder. Den skabes i et samspil mellem individer og kulturformer.
I de æstetiske processer spiller engagementet og lysten til at eksperimentere en betydende rolle. Det forklarede, objektive og rationelle vil i nogle sammenhænge afvige til fordel for det subjektive og ikke-rationelle, hvilket på et kognitivt plan betyder, at der udvikles andre typer af tænkning.  

Tegn
Hvis man skal forudse hvilke tegn børnene kunne vise, ville det eksempelvis være ukoncentration, da børn i den opererende alder (4-5 år) let kan blive distraherede.

Vurdering
Vurderingen af forløbet vil være op til de pågældende pædagoger, udfra de tegn de mener at børnene vil vise under processen. Dette punkt er derfor kompliceret at udfylde, da dette projekt kun er hypotetisk baseret.

tirsdag den 24. marts 2015

Igangsættelse af projekt "Mediekultur"

Eftersom der var sket en misforståelse, angående hvad dette projekt skulle indebære, og Anna og jeg derfor kom noget senere end forventet igang med dette, blev vi, i samråd med vores underviser, Jakob, enige om at vores projekt derfor ikke kunne være så dybdegående. Vi blev derfor enige, endnu i samråd med underviseren, at vi skulle ud i en institution og undersøge deres mediekultur. Her skulle vi, i gruppen, derefter udarbejde en aktivitet som institutionen kunne have gavn af, i forhold til at højne brugen af de digitale medier.
Anna og jeg blev enige om at kontakte institutionen "Børnehuset Drivhuset" - her fik vi stablet en aftale på benene. Aftalen forlød sig sådan; at vi kunne komme og iagttage børnene to dage på ugen samt få lov til at samtale med en ansat i institutionen, som har viden indenfor området.
Anna og jeg var derfor på besøg i institutionen "Børnehuset Drivhuset", tirsdag morgen, her blev vi mødt af nogle venlige ansatte som gav et hurtigt overblik i er institutionens mediekultur. 
Vi har endvidere aftalt med institutionen, at vi vil besøge denne igen torsdag, hvor vi vil iagttage børnene og deres mediebrug, og fredag, hvor vi har aftalt et møde med en ansat, som har større indsigt i institutionens mediekultur.


fredag den 20. marts 2015

MKD perioderne - noter fra undervisningen


Den didaktiske relationsmodel (Hiim og Hippe)


Læringsforudsætninger
Find brugerforståelse. Eksempelvis sansestimuli -> kun relevant viden.
Kasseret projekt -> bruges i forhold til erfaringer (eksempelvis mangel på koncentration).
Brugere med forskellige funktions-niveauer beskrives med stikkord, fremhæv kun det vigtigste!
Ved udførelse af en enkelt bruger; beskrives denne dog mere konkret.
Personlighed, humor, kemi etc. ej relevant i forhold til læringsforudsætningerne til opgavens udførelse.

Rammefaktorer
Rammer i institutionen - ikke individ præget!

Mål
Mål er perspektivviden. Mål for brugerens læring, eventuelt personlige mål.
Rettet mod en intention om læring!

Tegn
En operationalisering, eller konkretionalisering af ens mål.
Hvad kan være tegn på, at bruger(ne) opnår målene - stringens!

Indhold
Hvad er det konkret projektet omhandler?

Læreprocesser
Læringsteori -> Vygotskij, pædagogens rolle etc.
Pas på med for mange teorier (2 - maks. 3), da det bliver for opremsende.
Nævnes en teori, skal denne bruges ved analyse af empiri.
Stille teori/teoretikere op mod hinanden -> højne niveauet.
Vær opmærksom på "den røde tråd".

Vurdering/evaluering
Vær tro mod oprindelige mål - omformulér og opfind ikke nye.
Alle mål skal evalueres, også hvis disse ikke er opnået -> hvorfor/hvorfor ikke?
Gør ej brug af "mundtlige" formuleringer -> brug faglige begrundelser og formuleringer.
Er målene opnået; husk vurdering af tegn samt læreprocesser.

Generelt: Bruges/visualiseres en model, skal denne introduceres!
Referer til bøger, ej "ordnet.dk". 
- Sig ikke "mediekulturen er nogenlunde" eller "ikke-eksisterende".Pas på med "din" og "man" formuleringer.



Læringsteori - eksempler

Eksperimenterende fællesskaber "pædagogens rolle"
-> Som deltager; er i rummet, og er med i aktiviteten
-> Som mester; pædagogen har ansvaret for at formidle viden
-> Som guide; ansvar for at rammesætte forløbet, og sikre alles deltagelse
-> Som aktør; pædagogen deltager aktivt i aktiviteten "barn med børnene"

Medieleg
-> Medieleg som rolleleg inspireret og påvirket af konsumerende mediebrug
-> Medieleg, er leg med fortællinger; karakterer fra eksempelvis TV
-> Medieleg er leg foran en PC/tablet; børn i grupper, interaktion i rummet

Uformelle læreprocesser (Lotte Nyboe)
-> Digitale medier i fritiden; leger fordi man ikke kan "lade være", af lyst
-> Gennem brug af medier udvikles kundskaber og færdigheder
-> Den viden børnene får, udvikles til digitalekompetencer, som er nødvendige i nutidens samfund

Fotodokumentation (Mette Hannibal)

Tre tilgange til børns legekultur (Peter Mouritzen)
-> Kultur produceret til børn; uddannelseskultur, markedsorienteret underholdsningskultur
-> Kultur med børn; pædagogen igangsætter kulturelle forløb
-> Kultur af børn; vitser, skjul, rim/remser - børn egne udtryk og lege


John Dewey - erfaringspædagogik
-> "Learning by doing" - handlingsperspektivet

Jean Piaget- konstruktivisme
-> Læring er en individuel konstruktion, i mødet med omverdenen opbygges nye strukturer der dannes nye adfærdsformer, der giver grundlag for nye erfaringer.
-> Adaption = assimilation* og akkomodation*
*assimilation = viden man tager til sig; tilpasning
*akkomodation = viden man tager til sig, ved at ændre sin tankegang


Knud Illeris' læringsmodel
-> Læring er en samspilsproces mellem indhold og drivkraft/motivation.
-> Kompetenceudvikling kræver engagement, praksis/problem og refleksion deraf


Virksomhedsterio (Vygotskij)
-> Læring sker i zonen for nærmeste udvikling 

Praksisfællesskaber (Jean Lave og Etienne Wenger)
-> Situeret læring og mesterlære; i et praksisfællesskab skabes et produkt gennem samarbejde, hvor deltagerne bidrager på forskellige niveauer
-> Deltagerne veksler mellem at være nyankomne med lave kompetencer, til større udvikling af disse
-> De væsentligste elementer i læringen ligger i netop den konkrete situation

Goffmann ser livet som en scene; vi går hele tiden og spiller rollespil - vi agerer/iscenesætter os selv -> identitet 


mandag den 2. marts 2015

Forløb med audiowalk samt definition af begrebet kreativitet

Vi har på holdet, været gennem et forløb med Audiowalk.
Audiowalk er et remix af medierne video og lyd samt en aktivitet. Vores underviser har introduceret os til emnet ved at vise os en video fra Youtube fra en tysk banegård. Denne video viser hvordan man kan følge fortællerens univers gennem medierne, altså kan man kalde denne type bibliografi visuel. Vi fik desuden selv lov til at forsøge med produktionen af en audiowalk gennem en app kaldet "Recho". 

Desuden blev vi opfordret til at mødes på Nørrebro, hvor man kunne afprøve app'en "Jeg er Nørrebro". Denne tur var jeg desværre forhindret i at kunne deltage i, men idéen var god!

Derudover fik vi til opgave, selv at lave en opsætning til et kreativt forløb med audiowalk. I gruppen blev der snakket om, at man eksempelvis kunne lave en "guided" tur på et museum.


Audiowalk


Fænomentet "audiowalk" har været, for mig, så interessant at jeg derfor tænker at det er spændende at arbejde med i forhold til børns trivsel - deraf medie projektets indhold. 

Vi har desuden haft fokus på begrebet "kreativitet", hvortil vi på holdet blev præsenteret for en dokumentar; "How schools kill creativity". Her blev det belyst, at der skulle et større fokus på kreativitet, frem for faglighed. Vi ved ikke hvad fremtiden bringer, hvis vi snakker uddannelsesmæssigt og dertil tilrettede lærerplaner; derfor er det vigtigt at der er fokus på at børn må have en kreativ tilgang.


Kreativitet som definition:
Nye idéer, som har værdi for andre

Vi blev bedt om, at lave et udkast til en opgavebeskrivelse med kreativitet i fokus, til en hertil selvvalgt brugergruppe. Min gruppe blev enige om at lave et kreativt forløb med lyd. Vores brugergruppe ansås at være en gruppe med børnehavebørn, i alderen 3 - 5 år. Vi forestillede os, at børnene skulle optage og lege kreativt med lyd, eventuelt i programmet "Audacity". Børnene skulle selv bearbejde og udarbejde deres færdige fortælling, dog med en guidende pædagog, hvis dette var nødvendigt.

"Kreativitet grundlægges i barndommen,
tæt knyttet til legen, og med fantasien
som sit grundstof"